Digital dannelse i gymnasiet: Styrk skriftligheden og få mere tid til kaffe (med blog)

Det er i skrivende stund præcis fire år siden, at jeg – i starten noget modvilligt – begyndte min omvendelse fra IT-analfabet til IT-prædikant, da jeg fik et kursus i at oprette en blog. Som nyomvendt har jeg siden forsøgt at udbrede IT-evangeliet med løftet pegefinger: Det er undervisernes moralske forpligtigelse at bibringe eleverne digital dannelse, den kommer ikke af sig selv.

Men lige så lidt som eleverne bliver motiveret til at lære, når vi prædiker moral for dem, lige så lidt ønsker gymnasielærere at høre på sligt. Nu prøver jeg en anden strategi: Kom nærmere og hør det forjættede budskab, din hverdag kan blive nemmere, hvis du integrerer blog i din undervisning.

En blog? Hvad i alverden er det didaktiske potentiale ved en blog? I bund og grund er en blog, som den du læser nu, blot en simpel hjemmeside, hvor man kan poste noget tekst. Sammenlignet med fællesdokumenter som google.docs, hvor alle kan redigere, eller screencast, hvor der både er lyd og billede, er en blog et rent stenalderredskab.

Jeg tror imidlertid at blog i undervisningen vil få tilhængere, når det bliver alment kendt, hvad man kan udrette med en blog i forhold til arbejdsindsatsen. En blog oprettes med tre klik med musen, og her er, hvad en blog kan gøre for dig:

Disciplinere eleverne til at yde en indsats i gruppearbejdet
Minimere risikoen for at eleverne misforstår dine instrukser
Give læreren indblik i elevernes faglige niveau
Styrke elevernes skriftlige formidlingsevne
Give eleverne større medejerskab i undervisningen
Få eleverne til at vidensdele og inspirere hinanden
Få eleverne til at arbejde procesorienteret med det skriftlige arbejde
Spare underviserens tid i forbindelse med rettearbejde

I det følgende deler jeg mine konkrete erfaringer. Den første halvdel er et bearbejdet uddrag fra den kronik i GL-bladet som jeg linkede til foroven, den sidste halvdel er helt friske erkendelser:

Bloggen et stærkt disciplineringsredskab. Mange undervisere føler, at elevernes fri adgang til computer og internet svækker deres autoritet i klasserummet, eftersom læreren ikke har kontrol over, hvad eleverne laver bag skærmen (og slet ikke i gruppearbejdet). Men hvis arbejdet munder ud i et skriftligt produkt, som eleverne poster som kommentar på ens blog, kan man nemt kontrollere, om de har lavet noget, og om der har været tale om seriøst arbejde.

I tilgift: Når man ser elevernes skriftlige svar, får man en langt bedre forståelse af, hvor eleverne faktisk er i læreprocessen, i forhold til hvor man selv tror de er. Det vil tydeligt fremgå om eleverne har forstået noget, og om de kan formidle det videre.

Bemærk i øvrigt: Hvis man omhyggeligt har beskrevet opgaven i sit blogindlæg, er man også fri for, at eleverne kommer rendende og spørger: Hvad var det nu vi skulle? Sæt eleverne i gang, og gå trygt ned på læreværelset efter en kop kaffe, så skal du se, alle eleverne er travlt beskæftigede, når du kommer tilbage.

At kunne levere et skriftligt produkt er ikke unikt for en blog, men på bloggen vil alle indlæggene ligge på den samme side, og det er nemt og hurtigt at scrolle op og ned og få sig et overblik over stoffet. Det gør hele forskellen: Man skal ikke bruge tid på at åbne og lukke en masse filer, som hvis teksterne havde været uploadet i et mappesystem.

Herudover kan du projicere elevernes skriftlige arbejde op på tavlen (eller lærredet, hvis I stadig bruger det på din arbejdsplads), og tage en diskussion med udgangspunkt i det materiale eleverne netop har produceret.

Igen er det ikke en unik egenskab ved bloggen, men det er praktisk, at det hele ligger på samme side, så man hurtigt kan finde det frem og overskue det. Man kan på få minutter skimme alt det materiale, eleverne har lavet. Hvis man ønsker at arbejde videre med det eleverne har skrevet, er det en god ide at lade dem poste ved timens slutning, så har man god tid til at se det igennem inden næste undervisningsmodul.

Jeg begyndte at anvende blog i undervisningen, samtidig med at jeg startede i pædagogikum. I den forbindelse overværede min kursusleder en undervisningstime, hvor jeg brugte bloggen, og gennem hende fandt jeg ud af, at bloggen gjorde mig i stand til (på fornemste vis) at efterleve det nye bilag fire i bekendtgørelsen. Det var jeg ret imponeret over, eftersom jeg ikke vidste, hvad bilag fire var. Bilag fire er der hvor fænomenet ny skriftlighed udpensles; at vi undervisere skal træne elevernes skriftlige formåen, genrebevidsthed m.v. også i den mundtlige undervisning. Der findes ikke længere ikke-skriftlige fag!

Det var også mit pædagogikumforløb der gjorde mig i stand til at sætte ord på, at bloggen i høj grad er med til at give eleverne medejerskab. Det mærker de, når undervisningen tager udgangspunkt i materiale de har produceret, frem for en lærebog. Det kunne ske ved at fremhæve nogle svar som eksemplariske, eller (mere almindeligt) fremhæve nogle svar for deres gode egenskaber, og komme med forslag til hvordan det kunne blive endnu bedre. Man behøver ikke at stoppe ved bloggen, man kan tage sætninger og afsnit ud af bloggen, og putte dem over i et mere fleksibelt medie, hvor eleverne kan viderebearbejde deres eget materiale.

På det seneste er jeg blevet frustreret over, at mange elever laver et storslået (ja det synes jeg faktisk) arbejde med at lave problemformuleringer, samt finde og analysere data i deres skriftlige afleveringer. Samtidig er der mange der indledningsvist begår nogle simple fejl, som betyder at analysen i deres ellers ambitiøse aflevering ganske simpelt er forkert. Hvis jeg kunne få eleverne til at dele deres succeser og fiaskoer med hinanden, ville vi kunne nå meget længere.

Jeg har forsøgt at redigere elevernes afleveringer sammen til en bog. Det tog lang tid, bogen blev meget lang, og der var ikke nogen erkendelsesproces i det fra elevernes side. Derfor har jeg nu eksperimenteret med, at få eleverne til at bide afleveringen over i to dele. Første del rummer problemformulering, genre, empiri og litteratur samt foreløbige konklusioner. Denne del må højst fylde 2400 anslag, og postes som en kommentar på bloggen.

Ved at bruge denne fremgangsmåde kan jeg rette fejl, skærpe fokus og komme med forslag til forbedringer meget hurtigt (husk: Alle indlæg er på samme side, så skal jeg ikke bruge lang tid på at downloade og uploade en masse filer). De andre elever kan se hinandens problemformuleringer og mine kommentarer og lære heraf.

Først og fremmest indebærer denne brug af bloggen imidlertid, at eleverne tvinges til at arbejde procesorienteret. Nu går det ikke længere, at eleven starter på afleveringen dagen før deadline, og dernæst ikke beskæftiger sig med den nogen sinde igen. Eleverne tvinges til at skrive og erkende, og de får feedback, inden de går i gang med den endelige sammenskrivning af deres resultater. Hvis en elev ikke har lagt tilstrækkeligt arbejde i sin første aflevering (ikke kan skrive noget konkret om sine forventede resultater), så får vedkommende blot besked om at prøve igen. Elever uden megen selvstændig drivkraft, kan så lade sig inspirere af deres mere nysgerrige og flittige kammeraters indlæg.

Til sidst er der blot at minde om, at brugen af blog indebærer, at man hurtigt står med en større mængde elevproduceret materiale. Hvis man får den tanke, at alt dette skal rettes, bliver det hurtigt uoverkommeligt. Vær omhyggeligt selektiv med, hvor meget du vil rette.

Tilføjet efter deadline: Netop nu arbejder vi med AT6. Min kollega bad eleverne om aflevere deres emnevalg m.v. i Fronter (vores mappesystem). Det så sådan ud: